Hvilken sanseforstyrrelse!
Spleen United gav koncert i Tivoli Friheden, ved højlys dag i går. Et band jeg aldrig før har hørt live - i lys. Deres koncerter plejer at starte i fuldstændigt mørke, mens en masse røg bliver pumpet ud af røgmaskinen. Luften bliver tættere og tættere og pludselig høres synthesizerens første tone, drønhøj. Stemningen er forventningsfuld, og musikken bliver højere og højere, så man tilsidst ikke kan høre andet. En enkelt rød lampe bliver tændt, lyset er stærkt reduceret på grund af den tætte røg.
5 hætteklædte silhouetter kommer efterhånden til syne. Koncerten er slået an, og fortsættes i én lang køre, kun afbrudt af få pauser, hvor forsangeren kommenterer et nummer.
Men i Friheden, også bogstaveligt talt. Med masser af luft omkring og solen skinnende fra en skyfri himmel, er tonen en anden. Bandet kommer ind på scenen - uden hætter på - og vinker glade til publikum, der hujer og pifter. Første nummer bliver spillet, hvorefter forsangeren fyrer et par jokes af. Lige foran scenen står publikum op, men et stykke længere væk sidder folk på tæper med madpakker, øl, mariekiks og brikjuice.
Numrene er velkendte, men lyder alligevel anderledes. Bandet har fået et nyt udtryk, uden overhovedet at ændre på lyden.
Den eneste forskel er omgivelserne. Resultatet af forandringen er slående.
Aldrig har jeg været skuffet efter en Spleen United koncert, heller ikke denne gang, selvom jeg kom noget overrumplet hjem.